
Perleugle – Wikipedia
Perleugle (Aegolius funereus) er en art i uglefamilien (Strigidae) og tilhører slekten Aegolius, som teller fire arter. Perleugla eksisterer i kraft av seks underarter, hvorav nominatformen (A. f. …
Ugens art: Perleugle - Naturmagasinet NaturGuide.dk
2022年9月30日 · En perleugle kigger ud af redekassen, der er anbragt i en skovfyr i Vestjylland. Foto: Niels Lisborg. En lille ugle med store gule øjne. Perleuglen hører til de mindre ugler. Den …
perleugle - Store norske leksikon
Perleugle er en fugleart i uglefamilien. Den er den nest minste uglen i Norge. Kroppslengden er fra 25–27 cm og vingespennet fra 50–62 cm. Vekt fra 100-150 gram. Hunnene er tyngst noe …
Art: Perleugle (Aegolius funereus) - Fuglevennen.no
Om perleugle. Perleugla er den nest minste ugla i Norge. Det er sjelden å se perleugla ute i skogen. Den sitter gjerne godt gjemt inne mellom greinene i et bartre. Det er når perleugla …
Perleugle – Fugler i Norge
Perleugle er Norges mest utbredte ugle, til tross for at den er relativt fraværende på Vestlandet. Den er mest tallrik på Østlandet og i Trøndelag, men i dårlige smågnagerår kan den være …
Perleugle (Aegolius funereus) - Naturbasen
Kendetegn: Perleugle har en længde på 22-27 cm og et vingefang på 50-62 cm, altså en lille storøjet ugle, med det i øvrigt meget karakteristiske forundrede ansigtsudtryk. Oversiden brun- …
av perleugle i Norge i de senere årene. Tilbudet av hulrom for hekking er den kritiske faktoren. Fordi svartspetten er avhengig av gamle trær for uthakking av reirhull, er perleugla indirekte …
Perleugle - novana.au.dk
Perleugle overvåges årligt efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen undersøger sikre og mulige yngleforekomster, som indrapporteres i DOFbasen. I 2012-2016 var overvågningen …
Perleugle - Naturvernforbundet
Perleugle er en liten ugle, omtrent som en liten due. Den har et lyst ansikt, og har fått navnet sitt på grunn av de små «perlene» den har på oversiden og på hodet. Det er sjeldent å se …
Perleugle (Aegolius funerus) - Varslot
Den norske hekkebestanden kan i gode smågnagerår nå opp i 10 tusen hekkende par, mens den i dårlige år kan være redusert til mindre enn 1000 hekkende par. Det er bare etablerte hanner …